Priser og praktisk info

   


Individuel terapi i klinikken (55 min) 

950 kr

Online terapi (55 min)

950 kr

Klippekort (5 x 55 min) 

4250 kr

Dobbelttime (90 min)

1450 kr

Hvor mange samtaler skal jeg have? Det er individuelt, hvor mange samtaler man har brug for, men man skal regne med, at det kræver i hvert fald 2-3 samtaler, før vi har lært hinanden at kende, og du kan mærke, at der begynder at ske noget. Så jeg vil ikke anbefale, at man kun kommer en enkelt gang.

Hvor ofte skal jeg komme? I begyndelsen er det en god idé, at der ikke går for lang tid imellem samtalerne, så hvis det er muligt for dig, vil jeg anbefale, at du kommer en gang om ugen eller hver anden uge. Når vi er kommet ind på hinanden og har fundet ud af, hvad vi skal arbejde med, kan der sagtens gå længere tid imellem samtalerne.

Betaling: Betaling kan ske ved sessionens afslutning via MobilePay og ellers sender jeg efterfølgende en faktura, der kan betales via MobilePay eller bankoverførsel. Hvis du booker tid gennem Healper, sørger de for opkrævningen efter hver samtale. Ønsker du et klippekort betales for hele klippekortet efter første session. 

Afbud: Hvis du ikke kan komme, er det vigtigt, at du aflyser din tid hurtigst muligt og senest 24 timer før. Ved afbud senere end 24 timer eller udeblivelse betales fuldt honorar. 

Tilskud: Ofte kan man få tilskud til psykologsamtaler gennem sin sundhedsforsikring eller sin pensionskasse. Jeg har desværre ikke ydernummer og tager ikke mod lægehenvisning.