Barndommen sætter spor
Mange mennesker går rundt med en følelse af, at noget i dem er "forkert". At de reagerer for kraftigt. Bliver for hurtigt overvældet. Har svært ved relationer. Eller kæmper med krop og helbred uden helt at forstå hvorfor. For nogle begynder forklaringen i barndommen.
I 1998 blev det store ACE-studie (Adverse Childhood Experiences) offentliggjort. Det viste noget afgørende: Belastende oplevelser i barndommen kan have dybe og langvarige konsekvenser for både psykisk og fysisk trivsel i voksenlivet. Studiet fulgte 17.000 mennesker og fandt en tydelig sammenhæng mellem antallet af svære oplevelser i barndommen og risikoen for senere problemer med helbred, relationer og livskvalitet.
De 10 typer belastende barndomsoplevelser (ACEs)
ACE-studiet identificerede 10 typer oplevelser, som belaster et barns udvikling:
- Fysisk vold
- Psykisk vold
- Seksuelt misbrug
- Fysisk omsorgssvigt (fx ikke nok mad, manglende basale behov)
- Følelsesmæssigt omsorgssvigt (manglende kærlighed, tryghed og støtte)
- Forældre med misbrug af alkohol eller stoffer
- Psykisk sygdom hos forældre
- Vold mellem forældre
- En forælder i fængsel
- Skilsmisse eller dødsfald i den nære familie
Jo flere af disse oplevelser man har haft, jo større er sandsynligheden for, at det sætter spor senere i livet.
Hvordan kan det vise sig i voksenlivet?
Sammenhængen gælder ikke kun psykiske udfordringer, men også kroppen. Mennesker med høje ACE-scorer har øget risiko for blandt andet:
- Angst, depression, søvnproblemer og spiseforstyrrelser
- Udfordringer i relationer og følelsesregulering
- Stressbelastning og udmattelse
- Diabetes, hjertekarsygdomme og autoimmune sygdomme
- Problemer med misbrug, selvskade eller selvmordstanker
Det vigtige her er ikke tallene. Det vigtige er forståelsen: Kroppen og nervesystemet husker.
Dine symptomer er ikke en fejl
Når man vokser op i utrygge eller belastende omgivelser, finder man måder at overleve på. Man lærer at være på vagt. At tilpasse sig. At lukke ned. At være stærk. At være usynlig. At tage ansvar for andre. At mærke for lidt – eller for meget. Disse strategier giver mening i en svær barndom. Men i voksenlivet kan de begynde at skabe problemer. Det, der i dag føles som symptomer, var engang intelligente overlevelsesstrategier. Og netop derfor kan de også forstås, bearbejdes og forandres. Når du begynder at få øje på de mønstre og strategier, du har udviklet for at klare dig, kan noget vigtigt ske: Du kan begynde at møde dig selv med mindre kritik og mere omsorg.


